Billedkunstner Kurt Servé

Fugle og natur

Strandskader på træk

Fuglene har altid været min store interesse. Mange af mine motiver henter jeg derfor fra fugleverden. Mine fuglebilleder bliver til inde i hovedet. Her kommer de flyvende og her opstår landskaberne. Jeg laver en masse skitser, hvor jeg finder frem til en god komposition. Her prøver jeg at "fange" klyderne lige idet flokken lægger an til landing.

De store fuglefjelde deroppe mod nord er betagende. Billedet herover har Svalbard som motiv. Jeg er inspireret af, at havde siddet i en polargummibåd neden under "Alkefjeldet" med op til 40.000 lomvier. Alle de mange fuglestemmer og suset f de mange fugle i luften gemmer sig i mine lomviebilleder.

Strandskader på træk

Fugle, der trækker er specielt fascinerende for mig. Flokkene haster af sted derude over havet. På vej et sted hen. Her er strandskaderne på vej. Strandskaderne er noget særligt for mig. Når jeg ser dem tænker jeg på Færøerne og strandskadens stemmer, der giver ekko imellem fjeldene. Med deres sorte, hvide farver er de også meget grafiske. Det gør det lettere at opbygge en god komposition

Lidt tættere på strandskaderne. De sort hvide farver står godt i forhold til strandens okkerfarver. Og så elsker jeg jo lyset. Himlen øverst til højre danner her en modvægt mod den skrå linje gennem strandskaderne. Det er det, der er særligt spændende ved disse små billeder - at opbygge en god komposition.

Viben er dejlig at lave billeder med. Her er der igen grafik i de sorte og hvide farver. For mig symboliserer viben foråret. Jeg tilstræber ikke at være ornitolog i mine fuglebilleder. Jeg prøver derimod at være kunstner. Noget bliver lidt overdrevet, noget udeladt og det alt sammen uden at stræbe efter at det er perfekt gengivelse af fuglene.

Klyder

Klyderne ankommer. Normalt skal jeg ned i marsken for at se flokke af klyder, Her er de opstået i mit atelier. Igen en masse skitser indtil, jeg synes billedet har fået en rytme. De flyvende fugle ligesom kræver et langt billedet. Det bliver så en ny udfordring. Det er ikke en fejl, at der er to fugle til venstre i billedet, der er lidt udenfor billedkanten. For mig symboliserer de, at billedet er en del af en større helhed

Mange gange har jeg siddet ude på Mykines Holmur og skitset sulerne. Længst nede mod sydøst kan man sidde på fjeldkanten og se ud mod et par høje, enkeltstående fjelde. Her er der et mylder af suler, som mit bilede her til venstre viser.

Op med kikkerten og så hurtigt "overførsel" til skitsebogen.

Jeg oplever fuglene intenst og nyder samtidig larmen af havet nedenunder og sulernes skrattende stemmer

To gange har jeg oplevet at være med til sulefangst på Mykines. Jeg har ikke selv prøvet at blive hejst ned langs fjeldsiden i et tykt tov. Jeg har kun prøvet at være tovholder.

Fangsten fordeles efter gamle regler, sådan at kun mennesker, der har jord på Mykines kan få del i fangsten. Den fordeles efter størrelsen af jordområdet og om man er fastboende på øen.

Jeg kan nu bedst lide at se på fuglene. Men det er sådan man gjort gennem generationer. Det tages aldrig mere end bestanden kan klare. Det er ikke en jagt for fornøjelsens skyld, men en vigtig del af at skaffe sig mad på bordet.

Som jeg viste på skitsen herover, så bygges mit billede op som et udsnit af sulefjeldet. Der skal mange skitser til før jeg har nogle interessante linjer. Her og der sættes sulerne ind - hele tiden med henblik på dynamik og balance.

Mine mange skitser fra fjeldkanten af sulerne siddende eller flyvende giver mig mulighed for at lave et billede, hvor der er liv og bevægelse. De flyvende fugle skal fremstå i en harmoni. Det er ikke lige gyldigt, hvor de sættes ind. Så sættes en fugl ind her og en der. Så en lille fugl, der næppe er synlig. Og pludselig er billedet færdigt. Nogle gange på et par dage og andre gange over nogle uger. Billedet skal have den tid, det skal have. Tålmodighed

Gåsetræk

Et gåsetræk er et flot syn. Når gæssene kommer der på en lang linje og trækker af sted lavt over havet. For mig varsler de årstidens skiften. Her har jeg prøvet at få noget dybde i ved at lade fuglene stige i størrelse fra højre mod venstre. En ornitolog vil nok spørge, hvad det er for gæs. Sådan lidt bramgæs og knortegæs. Igen spiller jeg på de enkelte farver, så kan jeg bedre koncentrerer mig om billedets opbygning.

Så lige et dyk langt mod syd. Som det fremgår af mine andre kommentarer til mine billeder, så elsker jeg det barke Arktis og her Antarktis. Det var bare så stort at sidde midt imellem pingvinerne og skitse. En del af mine billeder er malet ombord i min kahyt på det skib, jeg sejlede med.

Adeliepingvinerne er små vævre pingviner. Når de skulle ned ad sneskråningerne foregik det mange gange liggende på maven og så bare fart på som om de lå på en slæde Jeg har prøvet at bygge en komposition, hvor jeg kunne få dem til at vralte, sådan som pingviner nu gør.