Billedkunstner Kurt Servé
ForsideKurt i feltenGalleri 1Galleri 2Galleri 3Galleri 4KalenderEnglish
AtelierSkitserRammerKontaktAnmeldelserLinksTV-portrætRejser
Havørnens rigeHelt derude...IslandLofotenMykines
         
 

Helt derude...  

 

 

 
     
Jeg strækker mig lidt i stolen. De første solstråler titter frem over fjeldet mod syd, Der er et fint pastelagtigt lysskær over Fugloy. Jeg skæver ned mod fossen, hvor min feltkoger står. Der begynder at sive damp ud under låget. Nu når de første solstråler mit ansigt. Jeg skutter mig i kulden. Hvor skønt.
Jeg sidder ved siden af bilen – en Mercedes Vito varevogn. Lige inde til højre i vognen ligger min madras. Min polarsovepose og en dyne ovenpå er slået til side. Det var koldt i nat. Men jeg lå godt indpakket.
     
 
     
En gærdesmutte sætter i med sin skarpe sang. Der er den. Lille mørk og vims. Mærkeligt nok. Det er den samme som vi har hjemme i haven. Her har den bare tilpasset sig fjeldet. Den er lidt større end hjemme,
Så nu koger vandet. Ned og hente gryden. Snart dufter det af varm kaffe. Og så en syltetøjsmad med blåbærsyltetøj, Solen er nu kommet helt frem over fjeldet. Bækken klukker, gærdesmutten synger, kaffen er varm og syltetøjet lækkert. Kan man ønske sig det bedre.
Mæt og tilpas ser jeg ned over mod Fugloy og Svinoy. Hvor er lyset smukt. Det kribler i mig. Frem med skitseblokken.
Skitse.

Snart er jeg væk i en anden verden. Stregerne hober sig op. Motivet fanges. Jeg er tilfreds. Lidt efter er jeg på vej i bilen af den ensporede vej ind mod Vidareidi. Jeg skæver ud til siden. Motiverne skifter hastigt. Bremserne i, bilen i bakgear. Og ud. Jeg kravler lidt op ad fjeldskråningen. Her er fint. Nu skal jeg bare finde et sted at sidde. Det er ikke nemt. Hver gang jeg synker i knæ og vil sidde på en sten, så er motivet forandret. Jeg får min feltstol slået ud. Frem med malegrejet. Lidt efter forsvinder jeg ind i en særlig verden. Tiden forsvinder. Jeg bliver et med alt, lydene, solens varme. Kjovernes mjaven. Bruset af havet længere nede. Billedet skrider frem og har taget magten. Nu er det vist færdigt. Hvor lang tid tog det? Jeg ved det ikke!

     
 
     
Min tur gik ned over Saksun på Streymoy til Saksun og videre til Suderoy. Herude på de yderste veje passerer jeg flere tunneller. Flere af dem er ensporede og uden lys. Der er markerede vigepladser derinde, så man kan holde ind, når der kommer modkørende. Ind til siden og slukke lygterne.
Hernede på Suderoys sydligste sted – ved Sumba er der et væld af motiver, som jeg ikke før har malet. Jeg får skitset på livet løs.

Her holder jeg lige oppe over Sumba på Suderøy. Jeg overnattede ved Færøernes sydligst punkt. Akraberg.
Sikke en udsigt ned over Sumba. En smuk stejlkyst, Så er den lige fremme i tågen. Jeg maler løs. Så er tågen der igen. Langsomt vokser billedet iblandet kaffe og ostemad. Jeg sidder i bilen med malepladen foran mig. Her er hyggeligt. Udenfor sidder en skærpiber på en hegnspæl. De er på træk nu mod syd. Og der sætter en stenpikker sig på grusvejen lige foran. Da jeg var på Fair Isle så jeg mange af dem på denne årstid. Når jeg kommer hjem møder jeg dem ude i terrænet på deres videre vej mod syd.

     
 
     
En ny dag en ny nat er gået - under dyne og polarsovepose. Jeg kører mod nord. Så med færgen fra Suderø til Thorshavn og med færgen hjem til Hanstholm.

Hvordan skal man dog forklare andre, hvordan sådan en stor natur virker på ens sind? I mine tegninger og i mine malerier er der meget af det, men det er i virkeligheden det sker.