Som nævnt bliver mange
af mine små billeder til direkte ude i naturen. Her laver jeg også
skitserne, som er forudsætningen for mine store atelierbilleder.
Skitserne er i
sort hvid. Det er sjældent at jeg bruger farver her. Grunden
er den, at jeg kan male mit billede ud fra skitserne uden at
være bundet af farverne. Farverne taler til vores følelser.
Hver farve sin påvirkning. Den grønne er "godt" for øjet.
Den giver ro. På billedet her sidder jeg midt i vinmarkerne
i Alsace - Eguisheim.
Dugen på
eksamensbordet og lægens grønne kittel fortæller om dette.
Derimod er den blå kold og fraværende. Den har jeg brug for
at vis det storslåede og dramatiske. den er med til at skabe
rum og så er den jo. "skyggens farve".
Her sidder jeg højt over bygden på Mykines. Vejret er klart,
men koldt. Der står nogle kuldeskyer oppe over fjeldet.
Fjeldet overfor har
bare nogle flotte linier. Utal-lige gange har jeg
skitset dette motiv, men hver gang fra nye steder. Det er
med at finde lige præcis det rigtige sted at male. Jeg må
ned på knæ her for at få den rette vinkel!
På billedet herunder er
jeg på et af klodens sydligste steder. Jeg sidder og ser på
pingviner ved Port Lockroy - en gammel engelsk
ekspeditionsstation i Arktis.
På filmen
herover sidder jeg og laver en skitse på Mykines med
udsigt ud mod Mykines Holmur, og nedenfor ligger bygden. Som
sædvanligt blæser det heroppe. I baggrunden kan du høre en
strandskade.
Her er jeg på et helt andet sted. Så langt mod nord som det
er muligt at komme for normale mennesker. Jeg sidder her med
min skitseblok øverst i Longyeardalen. Billedet er taget med
selvudløser. Jeg sad og skitsede ned mod Longyearbyen midt i
det udtørrede flodleje, hvor smeltevandet fra Longyearbræen
løb i foråret. Longyearbyen er verdens nordligst beliggende
by.
Her er meget øde og kun ganske lidt bevoksning. Jorden er
bundfrossen - det man kalder Permafrost. Kun et tyndt lag
når at tø op.
Det er godt koldt, så jeg må have hele udrustningen på.
