Billedkunstner Kurt Servé
AtelierSkitserRammerKontaktAnmeldelserLinksTV-portrætRejser
ForsideKurt i feltenGalleri 1Galleri 2Galleri 3Galleri 4KalenderEnglish
         
 

Færøerne

 

 

 
     

Nolsoy - Færøerne

 

Nolsoy - Færøerne

     

Nolsoy - Færøerne

 

Hvalba, Suderoy - Færøerne

     

Gjogv - Færøerne

 

Sumba, Suderoy - Færøerne

     

Vidareidi - Færøerne, 30x35 cm.

Gennem mange år har jeg rejst rundt på Færøerne. Det har tit været svært at komme yderst ude. Billederne her er fra min tur med vores Mercedes varevogn. Læs her

Vidareidi ligger langt ude mod øst på Vidoy. Vejret var lidt voldsomt den dag, så jeg skitsede billedet på mit lærred og malede det senere, da jeg gjorde holdt for natten.

 

 

Suduroy - Færøerne, 26x26 cm.

Billedet her over er fra Suduroy. Jeg holdt øverst oppe på fjeldet og sad i bilen med hele udstyret på sædet ved siden af. På en pæl ved siden af bilen sad en dobbeltbekkasin og "snakkede" . Vejret var tungt og blæsende. Men sikke udsigt. Af og til fik et voldsomt vindstød bilen til at rokke. Billedet skred frem og jeg fik tid til at rette min opmærksomhed mod en kop varm kaffe. Tænk at livet kan være så enkelt.

     

Gjogv - Færøerne, 76x110 cm.

Et af mine favoritsteder er Gjogv. De fleste, der har været på Færøerne kender denne bygd. Højt over fjeldet gennem et pas og ned igennem en dal. Der ligger bygden så idyllisk, at man er i en anden verden. Her er mange gamle færøske huse med græs på taget og tagrender lavet af birkebark.

Jeg er her gået til fjelds over bygden. Det blæser tit meget på Færøerne, så jeg brugte tid til at finde et sted med læ, en klippe at sidde på og det helt perfekte motiv. Billedet er malet hjemme i atelieret.

     
     
     

Suduroy - Færøerne, 76x110 cm.

Motivet her er hentet nede på Suduroy. Fjeldsiderne står så flot op lang vestsiden af øen. Jeg elsker at komme højt op og se ned over en lille bygd, som her. Sidde et godt sted med læ og være helt alene i verden. Mens jeg maler bliver jeg et med det hele. Jeg er bare helt til sted i mit liv. Sådan havde jeg det den dag, jeg lavede skitsen og. Alt det dukkede op igen, da jeg malede det store billede hjemme i atelieret.